Irans resultater inden for uddannelse siden revolutionen i 1979 er gode. Skolen er gratis, og for begavede studerende er højere uddannelse det også. Forholdet mellem lærer og elev er rimeligt; disciplinen i hele kønsspecifikke systemet er stærk, og de akademiske standarder er høje.
Regeringen ønsker dog ikke kun at uddanne: den ønsker at forme de unges sind.
Så uddannelsen er meget islamisk: en stor del af skemaet er afsat til islamiske studier; alle lærebøger og lærere er gennemgået for religiøs ortodoksi; og manglende beståelse af de islamiske eksaminer kan alvorligt hæmme en studerendes karriere.
På trods af denne indoktrinering er det tydeligt fra talrige internetblogs, at ikke alle sind er blevet formet: mange sætter spørgsmålstegn ved den islamiske tro. Desuden er det kendt, at nogle lærere i forskellige byer er blevet kristne, og de ønsker at være et vidnesbyrd på deres skoler.
Mange medarbejdere og studerende må høre evangeliet.
Alle lærere må give visdom og mod.
