Iran’s rulers: still our duty to pray

“Først og fremmest formaner jeg til at anmode, bede, gå i forbøn og takke for alle mennesker, for konger og alle i høj stilling, for at vi må føre et stille og roligt liv i al gudsfrygt og ærbørighed.” (1 Timoteus 2:1-2)  

I kølvandet på massakrerne i januar 2026, og med Irans regering, der fortsætter med at påføre lidelse i ind- og udland, er det svært at læse disse ord. Skriften beder os om at bede for Mojtaba Khamenei – som erstattede sin afdøde far, Ali Khamenei, som Irans Øverste Leder – og andre i Irans magtstruktur.   

Dette er en regering, der beordrede den voldsomme nedkæmpelse, hvor op til 40.000 mennesker blev myrdet, og utallige andre såret og arresteret. En regering, der har undertrykt sit folk i 47 år. Det hjælper at huske, at da Paulus skrev disse ord, var herskeren i Rom Nero, hvis navn var indsmurt i manges blod.  

Og det er vigtigt at huske formålet med bønnen: så vi kan føre et stille og roligt liv. Vi beder ikke, fordi disse ledere er retfærdige, eller fordi de skal gå ustraffet hen, eller fordi Gud ikke vil fjerne dem, hvis Han vælger det, men fordi anarki vil udløse endnu mere lidelse over Irans folk.  

Blandt vores bønner for disse herskere bør dette være: at de omvender sig fra det onde, de har påført andre, og at de bliver stillet for retten.

Prayer Points
Iran skal tildeles retfærdige herskere.
Retfærdighed og ansvarlighed for ledere, der er ansvarlige for grusomheder.
At iranere snart må nyde et fredeligt liv.