Iran er en ung nation. Omkring 35 % af dets 93 millioner mennesker er under 25 år.
I årevis er mange unge iranere blevet desillusionerede – trætte af religiøst hykleri og korruption og frustrerede over manglen på social og intellektuel frihed. Økonomiske vanskeligheder og begrænsede muligheder har gjort det svært for dem at forestille sig stabile, meningsfulde fremtider.
Den usikkerhed er nu blevet dybere. Efter den brutale nedkæmpning under protesterne i januar 2026 – hvor unge stod i forreste række og bar den største pris – er nationen gået ind i en krigstid.
Blandt Irans unge er der en blanding af skrøbeligt håb og dyb frygt. Nogle længes efter forandring og spekulerer på, om dette øjeblik kan føre til en bedre fremtid. Andre frygter det modsatte – at regimet strammer sit greb, undertrykkelsen vil stige, og de økonomiske vanskeligheder vil forværres.
Mange unge bærer nu på sorg, traumer og ubesvarede spørgsmål om, hvad fremtiden bringer.
Og dog, midt i denne usikkerhed, søger de – efter håb, efter helbredelse og efter noget sikkert at holde fast i.
For iranske kristne – hvoraf mange også er unge – er dette et afgørende øjeblik. De er kaldet til at dele, både i ord og handling, Kristi kærlighed med en generation, der længes efter håb.
Unge kristne til at være et stærkt vidnesbyrd.
Helbredelse og håb for Irans unge.
